Hypertension eller forhøjet blodtryk opstår, når blodtrykket konstant er over 140/90 mmHg. Tilstanden kan skyldes flere faktorer, herunder arv, overvægt, for højt saltindtag, rygning, stress og mangel på fysisk aktivitet. Sekundær hypertension kan opstå som følge af nyresygdomme eller hormonelle forstyrrelser.
Mange personer med forhøjet blodtryk oplever ingen symptomer, hvilket gør tilstanden til en "stille killer". Nogle kan dog opleve hovedpine, svimmelhed, næseblod eller kortåndethed. Diagnosticering sker gennem gentagne blodtryksmålinger over tid.
Vægtreduktion, regelmæssig motion, reduceret saltindtag og begrænsning af alkohol er vigtige forebyggende tiltag. En kost rig på frugt, grøntsager og fuldkorn anbefales.
På danske apoteker findes flere effektive lægemidler til behandling af hypertension:
Regelmæssig kontrol er afgørende for at forebygge komplikationer som hjerteanfald og slagtilfælde.
Hjertearytmier er uregelmæssigheder i hjertets rytme. Atrieflimren er den mest almindelige type, hvor forkamrene banker hurtigt og uregelmæssigt. Ventrikulære arytmier er mere alvorlige og kan være livstruende, da de påvirker hjertets hovedpumpekamre.
Symptomer omfatter hjertebanken, brystsmerter, svimmelhed, kortåndethed og træthed. Årsagerne kan være hjertesygdomme, højt blodtryk, diabetes, hyperthyreoidisme, stress eller overdreven koffeinindtag. Nogle arytmier opstår uden underliggende sygdom.
EKG (elektrokardiogram) er standardundersøgelsen for at påvise arytmier. Holter-monitoring, hvor patienten bærer en bærbar EKG-enhed i 24-48 timer, kan opfange intermitterende arytmier.
Behandlingen afhænger af arytmiens type og alvorlighed:
Patienterne skal følges tæt af lægen for justering af medicin og monitorering af bivirkninger. Overholdelse af medicineringsplanen er afgørende for at forebygge komplikationer som slagtilfælde og hjerteinsufficiens.
Hjerteinfarkt opstår når blodtilførslen til hjertemusklen pludseligt blokeres, typisk på grund af en blodprop i kranspulsårerne. Koronar hjertesygdom er den underliggende årsag, hvor åreforkalkning over tid indsnævrer hjertets blodkar. Hovedrisikofaktorerne omfatter højt blodtryk, forhøjet kolesterol, diabetes, rygning, overvægt og arvelighed.
Tidlige advarsler kan være brystsmerter ved anstrengelse, åndenød og træthed. Akutte hjerteinfarkt-symptomer inkluderer kraftige brystsmerter, der ofte stråler til arm, hals eller kæbe, koldsved, kvalme og åndenød. Kvinder kan opleve mere diffuse symptomer som træthed og mavesmerter.
På danske apoteker findes flere vigtige lægemidler til forebyggelse og behandling:
Rehabilitering efter hjerteinfarkt omfatter graduel fysisk træning, medicinsk opfølgning og livsstilsændringer. Rygestop, sund kost, regelmæssig motion og stresshåndtering er afgørende for at forebygge nye episoder.
Kolesterol er et fedtstof, der er nødvendigt for kroppens funktioner, men forhøjede niveauer øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. HDL-kolesterol kaldes "godt kolesterol", da det transporterer fedt væk fra arterierne, mens LDL-kolesterol er "dårligt kolesterol", der kan aflejres i blodkarrene og forårsage åreforkalkning.
Triglycerider er en anden type fedtstof i blodet, som ved forhøjede værdier øger risikoen for hjertesygdom. Høje triglycerider kombineret med lavt HDL-kolesterol er særligt problematisk for hjerte-kar-systemet.
Livsstilsændringer danner grundlaget for kolesterolbehandling. En kost rig på fiberrige kornprodukter, fisk, frugt og grøntsager kombineret med regelmæssig fysisk aktivitet kan sænke kolesteroltallet betydeligt.
Medicinske behandlingsmuligheder på danske apoteker omfatter:
Regelmæssige blodprøver er vigtige for at overvåge behandlingseffekten og justere medicindosering efter behov.
Hjertesvigt opstår, når hjertet ikke kan pumpe tilstrækkeligt blod rundt i kroppen. Der findes to hovedtyper: systolisk hjertesvigt, hvor hjertets sammentrækning er svækket, og diastolisk hjertesvigt, hvor hjertets afspænding er påvirket. Begge former kan føre til alvorlige komplikationer, hvis de ikke behandles korrekt.
Typiske symptomer på hjertesvigt omfatter åndenød ved aktivitet eller i hvile, væskeretention der viser sig som hævelser i ben og ankler, samt udtalt træthed og svaghed. Årsagerne til nedsat hjertepumpefunktion kan være hjerteinfarkt, højt blodtryk, hjerteklapsygdomme eller medfødte hjertefejl.
Medicinske behandlinger omfatter ACE-hæmmere og ARB-præparater, der hjælper hjertet med at pumpe mere effektivt. Beta-blokkere reducerer hjertets arbejdsbyrde, mens diuretika som Spironolacton hjælper med at fjerne overskydende væske. Digoxin anvendes til rytmekontrol i særlige tilfælde.
Blodpropper er en alvorlig komplikation ved hjerte-kar-sygdomme, der kan føre til livstruende tilstande som hjerteinfarkt og slagtilfælde. Risikofaktorer omfatter atrieflimren, langvarig sengeleje, røgning, fedme og visse medicinske tilstande. Det er vigtigt at forstå forskellen mellem arterielle blodpropper, der typisk forårsager hjerteinfarkt og slagtilfælde, og venøse blodpropper, der ofte opstår i benene.
Ved atrieflimren er risikoen for slagtilfælde betydeligt øget, hvilket gør antikoagulerende behandling afgørende. Lægen vurderer den individuelle risiko og anbefaler passende forebyggende behandling baseret på patientens samlede risikoprofil.
Traditionel warfarin-behandling kræver regelmæssig INR-kontrol for at sikre optimal dosering. De nye orale antikoagulantia (NOAK) som Dabigatran, Apixaban, Rivaroxaban og Edoxaban tilbyder mere stabil antikoagulation med færre kontrolbesøg.
Alle antikoagulerende behandlinger kræver omhyggelig overvågning af blødningsrisiko og potentielle medicininteraktioner. Regelmæssige blodprøver og dosisjusteringer er nødvendige for at opretholde optimal behandlingseffekt while minimering af bivirkningsrisikoen.
