Antidepressiva er lægemidler, der primært anvendes til behandling af depression og andre psykiske lidelser som angst, tvangsforstyrrelse og posttraumatisk stresssyndrom. Disse mediciner er udviklet til at hjælpe patienter med at genvinde deres psykiske balance og forbedre livskvaliteten ved at regulere hjernens kemiske processer.
Antidepressiva virker ved at påvirke hjernens neurotransmittere - de kemiske budbringere, der sender signaler mellem nervecellerne. De tre vigtigste neurotransmittere, som antidepressiva påvirker, er:
Ved depression er der ofte en ubalance i disse neurotransmittere. Antidepressiva hjælper med at genoprette balancen ved enten at øge produktionen af disse stoffer eller forhindre deres nedbrydning i hjernen.
Det er vigtigt at forstå, at antidepressiva ikke virker øjeblikkeligt. Typisk tager det 2-6 uger, før den fulde effekt indtræder, og nogle patienter kan opleve en forbedring først efter 8-12 uger. Lægeovervågning er essentiel under hele behandlingsforløbet for at sikre optimal dosering og overvåge eventuelle bivirkninger.
I Danmark er der flere forskellige typer antidepressiva tilgængelige, hver med deres unikke virkningsmekanisme og anvendelsesområder.
SSRI er den mest almindeligt ordinerede type antidepressiva i Danmark. De virker ved selektivt at blokere genoptagelsen af serotonin i hjernen, hvilket øger mængden af tilgængeligt serotonin. Eksempler inkluderer escitalopram, sertralin og fluoxetin.
SNRI påvirker både serotonin og noradrenalin og anvendes ofte, når SSRI ikke har været tilstrækkelig effektive. Venlafaxin og duloxetin er almindelige SNRI-præparater.
Disse ældre mediciner påvirker flere neurotransmittere samtidig og anvendes sjældnere i dag på grund af flere bivirkninger. De bruges primært ved svær depression eller når andre behandlinger ikke har virket.
Denne gruppe omfatter mediciner med unikke virkningsmekanismer, såsom mirtazapin og bupropion, der kan være særligt nyttige ved specifikke symptomer eller når patienter ikke tåler andre typer antidepressiva.
På det danske apotek marked findes der en bred vifte af antidepressive lægemidler, der hver især har deres specifikke egenskaber og anvendelsesområder. Lægemiddelstyrelsen har godkendt flere forskellige præparater, som ordineres afhængigt af patientens individuelle behov og symptomer.
Citalopram markedsføres under navnene Cipramil og Seropram og er et af de mest ordinerede antidepressiva i Danmark. Det tilhører gruppen af selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI) og anvendes primært til behandling af depression og angstlidelser.
Escitalopram (Cipralex) er en videreudvikling af citalopram og betragtes som en af de mest veldokumenterede behandlinger for depression. Det har generelt færre bivirkninger end sit forgænger-præparat.
Sertralin fås under navnene Zoloft og Sertralin og er særligt effektivt til behandling af tvangslidelser og panikangst ud over depression. Det har en forholdsvis lang halveringstid, hvilket gør det velegnet til mange patienter.
Fluoxetin kendes under handelsnavn Prozac og Fontex og var et af de første SSRI-præparater på markedet. Det har en meget lang halveringstid og anvendes også til behandling af spiseforstyrrelser.
Paroxetin (Seroxat) er effektivt til sociale angstlidelser og generaliseret angst, men kræver særlig opmærksomhed ved seponering på grund af potentiale for abstinenssymptomer.
Venlafaxin (Efexor) tilhører gruppen af serotonin-noradrenalin genoptagelseshæmmere (SNRI) og anvendes ofte ved behandlingsresistent depression eller når SSRI-præparater ikke har været tilstrækkelige.
Duloxetin (Cymbalta) er et andet SNRI-præparat, som ud over depression også anvendes til behandling af kroniske smertetilstande som fibromyalgi og diabetisk neuropati.
Mirtazapin (Remeron) virker via en anden mekanisme end SSRI og SNRI-præparater og er særligt velegnet til patienter med søvnproblemer og appetitløshed, da det ofte forbedrer disse symptomer.
Alle antidepressive lægemidler kræver recept fra læge i Danmark og er tilgængelige på alle danske apoteker. Doseringen varierer betydeligt mellem de forskellige præparater og skal altid individuelt tilpasses af ordinerende læge. Startdosis er typisk lavere end vedligeholdelsesdosis for at minimere risikoen for bivirkninger.
Antidepressive lægemidler anvendes til langt mere end blot depression. Gennem årene er der dokumenteret effekt ved en række forskellige psykiatriske og medicinske tilstande, hvilket har udvidet anvendelsesområdet betydeligt.
Depression er den primære indikation for antidepressiv behandling. Dette omfatter både let til moderat depression, svær depression, samt tilbagevendende depressive episoder. Behandlingen af bipolær depression kræver særlig opmærksomhed og ofte kombination med stemningsstabiliserende medicin. Seasonal Affective Disorder (SAD) og postpartal depression er også anerkendte behandlingsområder.
Mange antidepressiva er førstevalg til behandling af forskellige angstlidelser. Panikangst responderer særligt godt på SSRI-behandling, mens generaliseret angstlidelse ofte behandles effektivt med både SSRI og SNRI-præparater. Behandlingsvarigheden er typisk længere end ved depression.
Obsessiv-kompulsiv lidelse kræver ofte højere doser af antidepressiva end depression og længere behandlingsperioder. Sertralin og fluoxetin har særligt god dokumentation for effekt ved OCD. Behandlingen kombineres ofte med kognitiv adfærdsterapi for optimal effekt.
PTSD behandles effektivt med flere SSRI-præparater, særligt sertralin og paroxetin. Behandlingen fokuserer på at reducere genoplevelsessymptomer, undgåelsesadfærd og hyperaktivering. Kombinationsbehandling med psykoterapi anbefales.
Social angst eller social fobi responderer godt på antidepressiv behandling, især paroxetin og escitalopram. Behandlingen kan være særligt effektiv når den kombineres med eksponeringsbehandling og sociale færdighedstræning.
Bulimia nervosa behandles effektivt med fluoxetin, ofte i højere doser end anvendt ved depression. Ved anorexia nervosa anvendes antidepressiva primært efter vægtgenopretning. Binge eating disorder kan også respondere på antidepressiv behandling.
Flere antidepressiva har analgetisk effekt og anvendes til behandling af kroniske smerter. Duloxetin er særligt effektivt ved diabetisk neuropati og fibromyalgi, mens tricykliske antidepressiva ofte anvendes ved neuropatiske smerter. Venlafaxin kan også have smertelindrende effekt ved visse tilstande.
De fleste antidepressiva kan forårsage bivirkninger, især i begyndelsen af behandlingen. De mest almindelige omfatter kvalme, hovedpine, svimmelhed og søvnforstyrrelser. Mange patienter oplever også træthed, mundtørhed og forstoppelse. Disse symptomer aftager typisk efter 2-4 uger, når kroppen vænner sig til medicinen.
SSRI- og SNRI-præparater kan påvirke sexlysten og seksuel funktion hos både mænd og kvinder. Vægtændringer er også mulige - nogle præparater kan føre til vægttab, mens andre kan forårsage vægtøgning. Det er vigtigt at diskutere disse bivirkninger med lægen, da der ofte findes alternative behandlingsmuligheder.
Antidepressiva kan interagere med andre lægemidler og naturlægemidler. Gravide og ammende kvinder, ældre patienter og personer med hjerte-kar-sygdomme kræver særlig overvågning. Hos unge under 25 år kan antidepressiva i sjældne tilfælde øge risikoen for selvmordstanker, især i de første behandlingsuger. Pårørende bør være opmærksomme på adfærdsændringer og kontakte lægen ved bekymring.
Det er afgørende at tage medicinen præcis som foreskrevet af lægen. Spring ikke doser over, og stop ikke behandlingen pludseligt, da dette kan føre til ubehagelige abstinenssymptomer. Kontakt lægen hvis du oplever alvorlige bivirkninger, får selvmordstanker, eller hvis medicinen ikke virker efter 6-8 uger.
Når det er tid til at stoppe behandlingen, skal medicinen trappes ned gradvist over flere uger eller måneder. Kombinér gerne medicinen med livsstilsændringer som:
Opbevar medicinen tørt og køligt, utilgængeligt for børn. Alle antidepressiva er receptpligtige i Danmark og kan kun udleveres på danske apoteker med gyldig recept. Kontakt dit apotek ved spørgsmål om dosering eller bivirkninger.
